Begge dele kan bruges til at beskrive noget ved din karakter, som kan give dig en fordel, f.eks. en evne eller en vigtig ting du bærer. Men forskellen ligger i hvor nemt det er at beskrive situationer, hvori det indgår.

Hovedreglen er:

Brug et aspekt, når du kan forestille dig mange situationer i spillet, hvor det du vil beskrive, kan indgå til at give dig en fordel.

Brug et stunt, når du kun kan beskrive nogle få specifikke situationer, hvor det du vil beskrive, kan indgå til at give dig en fordel.

Eksempel: Du er i gang med at skabe en ny figur til jeres Fantasy kampagne, og har besluttet dig for at lave en elver. Dig og din GM har talt om at elvere har ekstraordinært godt syn, og at du gerne vil have det til at indgå. I taler om at det vil kunne give dig en fordel om natten i kamp eller til at finde spor i mørket, men også hvis I skulle udforske huler eller miner. I beslutter at aspektet Elver af skovfolket i sig selv er nok - i situationer hvor din karakters syn kan hjælpe, kan du bruge et Fate point og få en fordel - men du behøver ikke på forhånd at beskrive alle situationer. Du har også tænkt dig, at din elver skal have et sværd, som er gjort magisk skarpere end andre sværd - efter at I har talt lidt om det bliver I enige om, at det kun vil kunne give dig en fordel i nærkamp, og kun når du angriber. Så på dit karakterark skriver du stuntet Fordi mit sværd er smedet af elvere, får jeg +2, når jeg hurtigt angriber, når jeg er i nærkamp. Det koster dig selvfølgelig ikke et Fate point at bruge - men til gengæld kan det kun bruges i specifikke situationer.