Hvordan "hacker" man Fate til mindre børn?

Når man laver om i reglerne til Fate, så husk at der er ikke noget der er rigtigt eller forkert - hvis et bestemt sæt regler passer jer, så brug dem! Der er ikke en facitliste i rollespil - hvis noget føles rigtigt, så er det som regel også.

Nogle af de ting man kan ændre på for at lave Fate nemmere for mindre børn er:

  1. Undlad stunts - de kan være svære for mindre børn at forstå og huske.
  2. Udelad stress - det gør det hurtigere at komme igennem konflikter. Husk dog at det også gælder håndlangere (så første skift tager dem ud).
  3. Udelad fordele og nøjes med angrib, forsvar og overvinds handlinger. Overvej dog at holde fast i reglen om, at man kan hjælpe hinanden, mod at man opgiver sin handling.

Hvornår er Fate ikke længere Fate?

Du kan skrue på næsten alt i Fate - men der er nogle ting, som kommer til at påvirke hele spillet, hvis du tager dem ud:

  1. Aspekter er en central del af Fate - hvis du fjerne aspekter helt, så vil spillet nemt komme til at virke farveløst, da de fleste scener og karakterer kommer til at ligne hinanden.
  2. Fate point er også en vigtig del af Fate - de styrer hvor meget hver enkelt spiller satser på at "vinde" en bestemt scene. Fjerner man Fate point vil spillerne nemt komme til at opleve, at spillet bliver mere tilfældigt.

Men som sagt - der er ikke noget der er rigtigt eller forkert. Hvis I er I tvivl om en ændring er godt for spillet eller ej, så aftal at den er på prøve i en enkelt session eller to.